|
|
| De 10 hurtige regler |
De 10 hurtige petanqueregler Metal kuglerne der spilles med, vejer fra 650 gram til 800 gram og diameteren er mellem 70,5 mm og 80 mm. Den lille trækugle man spiller til, kaldes "grisen" og har en diameter på 25 til 35 mm.
- Petanque kan spilles som Single, Double, eller Triple. I Single og Double har hver spiller 3 kugler, i Triple 2.
- Holdet, der har vundet lodtrækningen, tegner en cirkel med en diameter på mellem 35 og 50 cm. Alle kast skal foretages med begge føder inden for denne cirkel.
- En spiller fra holdet som vandt lodtrækningen kaster nu grisen, ud i en afstand af mindst 6 meter og højst 10 meter fra cirklen.
- En spiller fra samme hold kaster den første kugle, og prøver at komme så tæt på grisen som muligt.
- En spiller fra det modsatte hold, forsøger nu enten at komme tættere på grisen eller skyde den første kugle væk.
- Det hold, hvis kugler ikke ligger nærmest ved grisen, skal fortsætte med at kaste, til de får en kugle nærmest, derefter er det det andet holds tur til at kaste.
- Når et hold ikke har flere kugler tilbage, kaster det andet hold resten af sine kugler.
- Når alle kugler er kastet, tæller man point. Kun ét hold får point i hver runde. Det hold som ligger nærmest grisen får lige så mange point, som de har kugler nærmere grisen end det andet holds nærmeste kugle.
- Det hold som lå nærmest, tegner en ny cirkel og starter næste runde (fra pkt. 3 og frem).
- Vinder er det hold, som først når 13 point
|
|